Faciliteter i Paaruplejren
Paaruplejren er indrettet med fokus på funktionalitet, fleksibilitet og fællesskab. Her finder I faciliteter, som gør det nemt at afholde alt fra lejrskoler og spejderlejre til familieweekender og workshops – uanset om I er 10 eller 70 personer
-
God mad starter med godt udstyr
Lejrens køkken er fuldt udstyret som et moderne storkøkken og gør det nemt at lave mad til mange. Her finder I blandt andet:
Industriopvaskemaskine (hurtig og effektiv), konvektionsovn med dampfunktion, kogebord med fire store plader
Kipgryde og kipstegepande, kartoffelskræller
Diverse elektriske køkkenredskaber og hjælpemidler
I behøver ikke stå for det hele selv.
Ønsker I i stedet at få maden leveret udefra, samarbejder vi med flere lokale leverandører og cateringfirmaer, der kan sørge for alt fra morgenmad og madpakker til lækre buffeter og aftenmenuer. -
Plads til både måltider og samvær
Lejren rummer en stor, fleksibel spisesal med:
Plads og service op til 100 personer
Flytbare borde og stole, så I kan indrette rummet efter jeres behov
Pejs, projektorlærred og whiteboard
En stor skydedør, der kan dele rummet op i to separate områder
Perfekt til både fællesspisning, gruppearbejde eller indendørs aktiviteter.
-
Små rum til store idéer
I tilstødende bygninger finder I mindre opholdsrum med:
Sofagrupper, stole og borde
Mulighed for hyggelige stunder, kreative aktiviteter og workshops
Disse rum fungerer ideelt som breakout-lokaler eller stillezoner.
-
Sov godt i naturens stilhed
Påruplejren har plads til 72 overnattende gæster, fordelt på:
2 sovesale (hver med 16 senge)
9 værelser med 4 senge
2 værelser med 2 senge
Alle senge er udstyret med madrasser – I skal blot medbringe dyne/sengetøj eller sovepose.
-
15 tønder land fyldt med muligheder
Lejren ligger på et stort og alsidigt naturområde, hvor I kan boltre jer på:
Teltplads og boldbaner
Bålpladser og grillområder
Beachvolleybane
Buggy cross-bane
Grusgrav med svævebane
Klatreborg og Rutsjebane
Gynger og andet sjov













